Om bogen
Fortællingen om FREDY er en politisk fortælling. Med Hendes Majestæt Dronningens tilladelse til at gå i Rigsarkivet og læse brevene mellem kongefamiliens medlemmer har der været gode muligheder for at kaste nyt lys over væsentlige politiske begivenheder i Fredys tid fra 1843 til 1912. Og mulighed for at komme tættere på personerne og de kongelige familiemedlemmer, der gjorde livet vanskeligt for kronprinsen og især for hans kone, Lovisa. Fredy var kronprins i krig i 1864 og fra 1866 blev han med mellemrum brugt som udsendingen, der skulle opnå sønderjydernes genforening for Danmark. Han var mere til folkestyre og parlamentarisme end faderen, Christian 9., der som etpartikongen var tæt på konseilspræsident J.B.S Estrup. Vi følger Systemskiftet 1901, som med bogens nye materiale og analyse fremstår mere som en kongelig studehandel end et ryk mod folkestyre og parlamentarisme.
Med et enkelt klik kan du se hele indholdsfortegnelsen, som viser hvor langt omkring vi kommer i tid, mennesker, og politik hjemme og ude. Det var en tid, hvor Danmark flere gange bragte sig nærmere på undergangen som nation end vi bryder os om at huske i dag.
1906
ENDELIG KONGE 19
KONG CHRISTIAN 9. ER DØD 19 • KONG FREDERIK 8. LEVE 22 • HERREN
ER MIN HJÆLPER 25 • MELLEM NORDEN OG EUROPA 27 • KONGENS
KONSEILSPRÆSIDENT 28 • SIKKE EN BØRNEFLOK 30 • DEN NYE
KRONPRINS 31
1843-1863
FREDYS KONGEVEJ 33
ROD I KONGERÆKKEN 33 • FORÆLDRENE 34 • BARNDOMSHJEMMET 36 •
KONGEN OG GREVINDEN 39 • EUROPA BESTEMMER 41 • FAR, SØN OG
TRONEN 43 • I DE VOKSNES RÆKKER 45 • JAVEL, DERES MAJESTÆT 47 •
ELEFANTRIDDER PÅ 18 50 • POLITISKE KABALER 52 • ALEXANDRA TIL
LONDON 54 • FARVEL, MIN BEDSTE VEN 59 • GRUNDTVIGS LYKKEVARSEL
62
1863
KRONPRINS 64
KRIGSFRYGT OG KONGEDØD 64 • FALSK HURRA FOR CHRISTIAN 9. 66 •
MINISTRE OG LANDSFORRÆDERE 68 • PRESSET PÅ KONGEN 70 •
GADENS PARLAMENT 73 • OXFORD TUR-RETUR75 • DET OPHØJEDE
KALD 77 • KRONPRINS OG STATSRÅD 78 • H.C. ANDERSENS TRØST 80
1864
KRONPRINS I KRIG 81
BLOD OVER KRIGSMAGERNE 81 • DANMARK TIL EJDEREN 84 • TO
SVAGE LEDERE 85 • FAR, MOR OG FREDY 88 • MISTÆNKELIGGØRELSE
SOM METODE 91 • HOS GENERAL BAGLÆNS 96 • BEFAL DU MINE VEJE
100 • DEN TABTE FRED 101 • SOM FREDY SÅ KRIGEN 102 • YDMYGELSEN
104 • SKANDINAVISTISK SIDEVIND 106
1865
MANGE SLAGS ALLIANCER 108
I FAMILIE MED RUSLAND 108 • FADERRÅD OG KVINDER 111
1866
DANNELSESREJSEN 115
GREVEN AF KRONBORG 115 • EKSISTENTIELT 117 • DEN BLY KRONPRINS
119 • DEN DIPLOMATISKE MISSION 120 • INKOGNITO, SÅDAN DA 121 •
MENNESKER OG STRAF 123 • DEN STORE NAPOLEON 126 • DEN BLY
KRONPRINS 2 127 • REJSEDAGBOGEN 128 • KONGELIG KURTISANE 130 •
DEN HOLLANDSKE ARV 131 • LONDON OG LILLESØSTER 132
1866
DANSKE DRØMMERIER 134
RUSLAND IGEN 134
1866
KOMEDIEN I BERLIN 137
TYSKE TILNÆRMELSER 137 • DEN FØRSTE KURV 138 • GESANDT FREDY
139 • PROVOKATØREN FREDY 141
1866
ÆGTESKABSPOLITIK 146
FRYGTEN FOR SUCCES 146 • MISTILLID TIL SVERIGE 147
1867
PRINS ARBEJDSLØS 149
KRONPRINS MED FORBEHOLD 149 • LEDIGGANGEN 151 • DEN KLEMTE
KRONPRINS 152 • KONGEN OG POLITIK 154
1868-1869
DEN UDVALGTE 157
FRAVALG ELLER TILVALG 157 • FREDERIKS FRIERFÆRD 160 • SNAKKEN
OM LOVISA 165 • SIKKERHEDSPOLITISK MELLEMSPIL 168 •
FOLKETINGET STEMMER FOR 171 • VENTETIDEN 173 • BRYLLUP OG
BENÅDNING 176 • SKANDINAVISME UDEN GLØD 178
1870
DRØMMEN OM REVANCHE 180
DEN TRÆTTE KONGEMAGER 180 • VIVE LA FRANCE 183 • FOLKET
FOR FRANKRIG 184 • HÆVNERNE FRA 64 186 • LILLE LAND, HVAD
NU? 189 • KRONPRINSENS TILBAGEBLIK 191
1870
TVIVLEN PÅ LOVISA 193
EN SØN TIL DYNASTIET 193 • SVIGERMORS DØD 195
1872
KRONPRINSENS KONGERIGE 200
FRIMURERNES FØRSTEMAND 200 • KONGEHUS OG
FRIMURERI 201 • STORMESTER FREDERIK 203
1872
SOCIALISTFORSKRÆKKET 206
OPRØRET MOD GUDS ORDEN 206 • KRONPRINSEN OG
SNEDKEREN 207 • BUR DEM INDE! 209 • ROS FRA KONGEN 211 • DE
FÆNGSLEDE LEDERE 213 • FRAVÆR OG RYGTER 215
1875
FREDENSBORGDAGENE 219
DEN KÆRE FAMILIE 219 • RUSSISK HERRE I HUSET 228 • DEN UKÆRE
FAMILIE 229 • HERMAN BANG SKÆLDER UD 232
1879
LOVISA I TROENS FAVN 233
VÆKKELSEN 233 • KÆRLIGHED OG GUDS KÆRLIGHED 234
1875-1894
ETPARTI-KONGEN 239
DE KARLE ER SÅ GALE 239 • ESTRUP OVER KONGEN 240 • VIGENDE
KONGEMAGT 242 • DET FØRSTE OVERGREB 1877 243 • KRONPRINS OG
PARLAMENTARISME 245 • STATSKUPPET 1885 247 •
KONTRAPRODUKTIVE KUGLER 251 • KRONPRINS OG ESTRUPTIDEN 253 •
DEN BARMHJERTIGE 256 • KRONPRINS OG KARAKTER 257 •
ROYALISMEN 258
1894
POLITISK AKTIVISME 260
UD MED ESTRUP 260 • SØLVBRYLLUPSPOLITIK 263 • DET SPLITTEDE
VENSTRE 265 • TRONFØLGERROLLEN 266 • FADERFRYGTEN 267
1898
DET HALVE TRONSKIFTE 269
DRONNING LOUISES DØD 269 • MARIE SOM FØRSTEDAME 271 • MARIE,
ALBERTI OG APOTEKEREN 273 • UD AF SVIGERMORS SKYGGE 274
1898
FREDYS FORSPILDTE LIV 276
KRONPRINS I KLEMME 276 • BEDSTEFORÆLDRENES BØRNEBØRN 280 •
DET AFSKUM 282
1900
DEN AGTEDE HÅND 284
KRAV OM DISCIPLIN 284 • ULIGEVÆGTIG KRONPRINS 286
1901
DEN GAMLE OVERGIVER SIG 289
KVINDELIST OG SYSTEMSKIFTE 289 • LIVLØS KONSERVATIME 293 •
FREDERIKS POLITISKE SIGNALER 297 • FOLKEMAGT OG KONGEMAGT
300 • FOLKETOG OG FLOVHED 304 • EFTERSPIL MED ESTRUP 306 •
MINISTRE OG LOGEBRØDRE 307 • J.C. OM FAR-SØNTILSTANDEN 308
1905
SØNNEN PÅ NORGES TRONE 311
DEN TØVENDE KRONPRINS 311 • DEN AGTEDE HÅND 314 • SKAKMAT
I KRISTIANIA 315 • DOBBELTSPILLEREN 317 • STORT JA, LILLE
FORBEHOLD 321 • KRIGSFRYGT I DANMARK 323 • KRAV OM
FOLKETS TILLID 325 • KRONPRINSEN REVSER 326 • KONGELIGE
TÅRER 329 • BRODERSTRID 332
1905
FRIRUM OG FROMHED 334
I BRODERSKABETS ÅND 334 • KRONPRINSENS VILKÅR 335 •
KRISTENDOMMEN 336
1906
KONGETID 338
FINT SKAL DET VÆRE 338 • SKRAMMER I LAKKEN 340 •
HANDLEDYGTIGE SØSTRE 343 • RYSTELSER OG RYGTER 347
1906
ISLAND FØRST 350
HASTE-INVITATIONEN 350 • KONGELIG KÆDEDANS 352 • MINE TO
RIGER 353 • NORDATLANTISK EFTERMÆLE 355 • GRØNLAND I RIGET 357
1906
SVENSK KULDE 359
BITTERHEDEN BEVARET 359
1906
KÆRE TYSKLAND 362
DEN TØVENDE KONGE 362 • TYSKLANDS INTERESSER 364 • HØJT SPIL
MED HØJ INDSATS 366 • NABOSKABET 369 • TOMME LØFTER 370 • DE
STATSLØSE BØRN 371 • DE POLITISKE SØSTRE 372 • FREDERIKS
KRONPRINS 375
1907
DE UNDERTRYKTES VEN 377
KÆRE DAGMAR 377 • KONGELIG FORBØN 379 • AKTIVIST FOR
FINLAND 380
1907
GOD BLESS THE QUEEN 382
DE SORTE OG SVAGE 382 • I MENNESKEHEDENS TJENESTE 383 •
BØRNEDØDELIGHEDEN 384
1908
SÆDELIGHEDEN 386
MAJESTÆTEN FORNÆRMET 386 • DET UKRISTELIGE DAGBLAD 388
1908
JYLLAND 390
POLITISK REKLAME 390 • SOCIALKONGEN I AARHUS 391 • RÅBET EFTER
ROS 393 • J.C. CHRISTENSENS KONGERIGE 395
1908
ALBERTI OG KRONEN 400
KONGENS KRIMINELLE
EXCELLENCE 400 • TORDENSLAGET 402 • TABURETKLÆBERI 403
PARTIDICIPLIN OG SPIN 406
1908
KONGELIG FYRING 409
PARLAMENTARISMENS KANT 409 • DEN KONGELIGE KOMMENTAR 414
1909
HØJT SPIL 416
FAR, SØN OG PARLAMENTARISMEN 416 • RUNDDANS OM
J.C. 419 • KONGERUNDEN 421 • Ø.K. I KULISSEN 422 • DEN GULE
FARE 425 • TIL KONGEMAGTENS KANT 426 • KONGE ELLER FRI MAND
431
1910
KUPFORSØGET 433
MANØVREDYGTIG KONGE 433 • KONGEN OG DE
RADIKALE 434 • KUPPLANERNE 436 • KONGENS NEDERLAG 438
KONGEN VÆLGER BERNTSEN 439
1912
LIG NR. 1653 441
DEN SÅRENDE OMTALE 441 • LUKKETHED MED PROBLEMER 443 • DEN
SVAGELIGE KONGE 446 • DØDSBUDSKABET 447 • DE SIDSTE
TIMER 449 • HENSYN TIL HOFFET 450 • INDICIER OG BEVISER 451 • DØD
MANDS DROSCHE 453 • LOVISAS FARVEL 455 • CHRISTIAN 10.
LEVE 455 • DET DYRE EFTERSPIL 456
TAK 461
NOTER 464
LITTERATUR 478
REGISTER 489
BILLEDLISTE 498
Anmeldelser
"En velskrevet og veldokumenteret politisk biografi om en underkendt dansk konge og hans tid"
- Skriver Litteratursiden.dk
Læs anmeldelsen
"Den fortjener at blive læst af mange, og den vil stå som et betydeligt og fortjenstfuldt værk..."
- Skriver pov.international
Læs anmeldelsen
I informations anmeldelse 18. juli bruger Georg Metz de store ord
Indre Missions Tidende impuls kalder FREDY for spændende, lærerig og afslørende. Løs hele anmeldelsen her.
Flot anbefaling fra Arbejderhistoriker
Den gode avis Kristeligt Dagblad bragte den 6. april en anmeldelse af min biografi om Frederik 8, skrevet af historikeren Lars Hovballe Sørensen. Han giver Fredy fire af seks stjerner. Anmeldelsen ligger her desværre bag betalingsmuren, så her følger de korte uddrag, som med sikkerhed holder sig inden for ophavsretslovens citat-regler.
Poul Smidts bog om Frederik den Ottende udfylder et hul i historieforskningen. Der er ikke i nyere tid skrevet en stor, samlet biografi om den danske konge, som var kronprins i 43 år og kun selv fik seks år som konge (1906-1912). Det sidste er nok også årsagen til, at meget få har haft lyst til at kaste sig over opgaven, men Poul Smidt gør det, og han gør det grundigt og sobert…
Poul Smidt har ikke blot skrevet en biografi om de kongelige som personer. Hans biografi rummer langt mere end det og sætter de kongeliges forhold til hinanden og til en lang række andre af datidens vigtige personligheder (ikke mindst politikerne) ind i en større samfundsmæssig kontekst. Dermed hæver biografien sig til at blive en skildring ikke blot af kongehusets, men af hele det danske samfunds historie i perioden fra Frederik den Ottendes fødsel i 1843 til hans død i 1912…
Det eneste, man rigtigt savner fra forfatterens side, og som kunne have gjort bogen endnu mere interessant, er et større europæisk og internationalt perspektiv på de danske begivenheder…
Bestsellerlisten
Bog & Ide: Biografier
1. Tom Buk-Swienty: Løvinden (5)
2. Anja Lóven og Julie Moestrup: Heksebørnenes Mor (2)
3. Rune Skyum-Nielsen: Nicklas Bendtner – Begge Sider (4)
4. Karin Palshøj: Dronning Margrethe (6)
5. Poul Smidt: Fredy (3)
6. Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Br:
Det Har Jeg Altid Sagt (1)
7. Puk Damsgård: Ser Du Månen, Daniel (7)
8. Sofie Linde: Fårking gravid ()
9. Ole Sønnichsen: One Dollar Man (10)
10. Mikkel Beha Wallenberg: Logbog fra Wallenberg ()
Arnold Busck: Biografier
1. (2) Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Det har jeg altid sagt
2. (-) Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel
3. (1) Anja Lóven: Heksebørnenes mor
4. (NY) Poul Smidt: Fredy
5. (3) Tom Buk-Swienty: Løvinden
6. (4) Jonas Kuld Rathje & Holger Bech Nielsen: Teorien om alt
7. (-) Hella Joof: Papmaché-reglen
8. (-) Jan Grarup: Hvor jernkorsene gror
9. (-) Puk Elgård: Se mor, jeg danser
10. (-) Rolad Als: Håndtegner
Stamtræ
Frederik 8.
Christian 10.s far
Frederik 9.s farfar
Margrethe 2.s oldefar
Frederiks (10.) tipoldefar
Omtale
Sådan lyder anbefalingen af Fredy til danske bibliotekerEn yderst interessant og velskrevet biografi, som byder på en usædvanlig politisk fortælling om Danmarks "glemte" konge. Forfatteren har med sin grundige research, historiske kendskab og forskningsbaserede tilgang samt adgang til omfattende kilder, bedrevet et velfunderet og læseværdigt værk.
- Læs lektørudtalelsen af Hamide Kara
Her kan du høre 17 miutter fra P1 eftermiddag om et par stærke sider i bogen.
Biografien Fredy var fredag den 6. marts med på DR 1 i Kurt Strands faste udsendelse Mennesker og medier:
Udsendelsen kan findes på DR's radioapp, som podcast eller her. Genudsendelse søndag 13.03 på P1.
Det er 52 år siden jeg forlod journalist-lærepladsen i Randers, men en gammel kollega kan stadig dreje min biografi om Fredy til en lokal historie og tak for det.
- Læs omtale i Randers Amtsavis
Morsø Folkeblads Ugeavis ser Fredy i lokalsamfundet.
Ekstra
Kronprinsesse Lovisa var urolig. Hun havde fået brev fra manden i London og skrev straks tilbage. Hvad var dog det for noget med, at han ville hjembringe en yngre kvinde fra de kongelige gemakker i England, som kunne tage sig af børnenes uddannelse. Havde hun ikke selv taget sig af de ældste børns engelskundervisning så godt, at hun kunne klare det samme for de yngste? Man tænker i timevis over hvert enkelt ord og ser, om man kan tolke hende så præcist, at det skal med, fordi det ikke er en helt almindelig diskussion om engelskundervisning?
Formodningen var for, at kronprinsen ville hjembringe en yngre kvinde af andre grunde. Havde han tanker om at følge efter sin svoger Bertie, der var tronfølger i London, og installere en elskerinde på slottet, hvad hans svenske svigerfar også havde gjort? Det er, når man kender svoger Bertie og svigerfar Karl 15., at man får den slags mistanke, men så lader man spørgsmålet ligge, fordi Fredys brev til konen ikke kan findes, måske finder man det senere… og så… men så lykkes det ikke, og er det så ikke bedst at lade historien fare…?
Her er så en historie fra tiden lige efter Frederik 8. s død og begravelse i maj 1912, som der ikke blev plads til i bogen. Fredys bror Vilhelm går rundt i de københavnske gader. Ikke nok med, at han er ked af det. Han kedede sig også. Vilhelm havde de seneste 45 år været konge i Grækenland som Georg 1. Han blev konge i marts 1863 før hans egen far blev konge i Danmark og før hans storebror Fredy blev kronprins. Det var ikke sådan, at Vilhelm blev græsk konge fordi hans mor var den store strateg, der anbragte sine børn på de store poster. Det er bare noget, der siges og skrives.
Moderens dybe beklagelse over at sende sønnen så langt væk bekræftes i det korte brev, som hun den 4. juli 1863 skrev til Ane, der havde været amme for Vilhelm:” Ja min gode Ane, det er sandt at Willy skal bort og være konge af Grækenland. Det er en stor sorg, og jeg har næsten grædt øjnene ud på mig. Men nu må jeg søge at finde mig deri og bede Gud, at han holder sin hånd over ham.”
Frederik 7.s kabinetssekretær noterede i sin oversigt over forløbet, at Vilhelms ældre broder, Frederik, vel ikke var ”fri for den jalousi, som i lang tid (nu dog ikke længere) lod ham udtale ”Kong Georgios” med en særegen betoning.”
Det var denne Georgios, der gik rundt i København. Han opsøgte adskillige gange konseilspræsident Klaus Berntsen både på kontoret og hjemme privat.
Til sidst måtte Berntsen spørge, hvorfor han ikke rejste hjem. Jo, Berntsen, nu skal De høre, det er sådan at Serbien, Montenegro og Grækenland har tænkt sig at erklære Tyrkiet krig, og så længe jeg dasker rundt i København, så tror tyrkerne jo, at den hellige grav er velforvaret.
Det blev fem måneder senere til den første Balkan-krig, hvor Grækenland, Bulgarien, Serbien og Montenegro forsøgte at gøre en ende på den tyrkiske indflydelse i Europa.
Der er også en detalje om Vilhelm vej til den græske krone, som fortæller noget om biografiskriverens vanskeligheder. Jeg fik faktisk lige før jul 2019 en græsk bog, der fortalte anekdoten om, hvordan Vilhelm første gang fik nyheden om, at han var på tale som græsk konge. Det stod på de avissider, der var pakket om brødet med sardiner, som udgjorde hans madpakke på Søkadetskolen.
Sardinerne nåede ikke med i bogen. Og det samme skete med Georg og Balkan-krigen. Efter Frederik 8.s død i Hamborg skulle bogen jo slutte, og så kunne jeg jo ikke åbne fortællingen igen med Georg og Balkan-krigen.
Digtet En Konges død er gengivet i Harald Bergstedt: Sange fra Babel, 1929. Jeg kendte det ikke og er ikke stødt på det i års arbejdet med Fredy, men kommer der en 2. udgave, så skal det med. Harald Bergstedt var i 1929 en anerkendt socialdemokratisk journalist og digter, hvis mest kendte tekst er: Jeg ved en lærkerede. Senere faldt han over den nationale kridtstreg og mistede alt. Det er godt beskrevet i den fremragende biografi af Ida Nilsson: Ildsjæl på vildspor – en biografi om Harald Bergstedt.
I digtet har Bergstedt arbejdet med en gentagelse af første linjes slutord, som formentlig har været tænkt, hvis teksten blev sunget, men strøget her af hensyn til læsbarheden. Af samme grund er teksten gengivet med moderne retskrivning. PS.
En konges død
Til Hamborg kom en kongemand
hans sind hang tungt mod dødens rand.
Han vandred træt og lygtesky
som ukendt i den store by.
Og træt af hof og galafjer
han kom til dens bordelkvarter.
Han snuste træt den barske vind
af livets rådne bundfald ind.
Han gik ad skøgens trapper op
mens hoffet sad ved tevandskop.
Det var, som blev hans sjæl så sund
på folkehavets dybe bund.
Han sukked tung i skøgens arm
en navnløs sjæl i Babels larm.
En flygtning bort fra tant og gøgl
lakajers buk og kongefløjl.
Han vakled træt fra trappen ned
mens natten hang om Elbens bred.
Han satte sig på trappens fjæl
mens døden sortned for hans sjæl.
Og skumle folk sås komme, gå
de skræved over ham, der lå.
Mens dagens lys brød frem igen
da blev han kørt på lighus hen.
De hofmænd strejfed staden om
i angst og skræk da dagen kom.
De fandt den døde kongemand
blandt fundne lig, som drev af vand.
De dækked ham med hviden dug
de brang ham hjem i største smug.
Og alle landets klokker gik
fra torvet lød koralmusik.
Hans lig blev klædt i kroningsdragt
og i sin marmorkiste lagt.
Og ædle præster talte der
med bibelsprog for stort salær.
Al støvets slægt er små som mus
fra kongens slægt til skøgens hus.
Men evighedens stjerner står
I storhed over livets kår.
Harald Bergstedt
Om forfatteren
Poul Smidt er født i april 1944 og opvokset på Amager med realeksamen fra Sundbyøster skole i 1961. Journalistuddannelsen begyndte i november 1965 på Folkebladet i Randers og efter 2,5 år i Randers blev det sidste halve år af læretiden brugt på Demokraten i Aarhus med to gange tre måneders ophold på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus som et godt supplement til mesterlæren. Som uddannet journalist blev det først til fire år som kriminal- og retsreporter på Dagbladet Politiken 1968-1972. Efter det såkaldte ungdomsoprør i 1968 fik universiteterne et flip, der åbnede dørene for arbejderbørn. Med realeksamen fra Sundbyøster skole og en anbefaling fra Journalisthøjskolen blev PS optaget som jurastuderende, et studie som førte til eksamen og cand.jur. i 1979.
Undervejs var arbejdsstederne gået fra Politiken til Grønlands Radio og Ritzaus Bureau, og videre til radio og fjernsyn i DR-monopolet. Ved den juridiske eksamen i januar 1979 var Poul Smidt politisk medarbejder på TV-avisen. En del af studieperioden var der foruden fuldtidsarbejdet tillige et par bijob, dels som formand for Journalistgruppen i DR, dels som deltidsredaktør af fagbladet Journalisten.
Det første udlandsarbejde var stillingen som Danmarks Radios korrespondent i Bruxelles fra 1980 til 1984. Derefter fulgte to år som medarbejder i Udenrigsministeriet, kultur- og presseråd på EU-repræsentationen i Bruxelles. Det gav mulighed for at sidde med ved bordet i ministerrådet – på rækken bag ministeren, selvfølgelig, men alligevel lærerigt i forhold til det internationale samarbejde.
Efter seks år ude var det tid til at begynde forfra på TV-avisen, inden turen gik tilbage til Bruxelles i 1988-1992. Herfra til Washington D.C. som radiokorrespondent med præsidentvalget i 1992 som første opgave.
Washington-korrespondent rejste hjem i 1994 efter at have sagt ja til en stilling som chefredaktør på dagbladet Det Fri Aktuelt. Da han kom hjem, blev han for en sikkerheds skyld nedgraderet til medredaktør. Programchef Connie Hedegaard kaldte radiomennesket tilbage til Radiohuset i Rosenørns alle 22 som udlandsredaktør på Radioavisen, men udlandsredaktøren havde udlængsel og vendte tilbage som radiokorrespondent i Bruxelles fra 1997 til 2000.
En kort men lykkelig tid blev derefter brugt som studievært på Deadline, DR2, men 2,5 år var nok. Det sled med aftenarbejdet fra 23:00 til 23:30. Siden 2003 har stillingsbetegnelsen ikke været journalist, men international løsarbejder. Først talsmand for OSCE-missionen i Kosovo. Der var 22 gode kolleger, internationale, Kosovo-albanere og Kosovo-serbere, og vi fungerede godt sammen, opgaven i det vanskelige terræn gjorde det nemt.
Fra Kosovo til Irak, talsmand for CPA, Coalition Provisional Authority, den amerikansk ledede koalition, som tabte meget på gulvet fra begyndelsen i troen på, at demokrati var noget man kunne få til at vokse op af jorden som græs.
Den beskæftigelsesmæssige redning kom fra generaldirektør Christian Nissen, der overbeviste de nordiske radiofoniers øvrige generaldirektører om, at de samlede PS-erfaringer var de rigtige til at tage sig af de nordiske licensbetaleres interesser i EU med kontor i Bruxelles og et givende samarbejde med de europæiske public servicestationer. Undervisning af journalistspirer på Askov Højskole gav mange gode oplevelser, men det danske mellemspil i 1996 var for stille, og Bruxelles trak igen, denne gang til løst arbejde.
Chefpolitiinspektør Kai Vittrup kom forbi og tog skriverkarlen med til Den Europæiske politimission i Kabul. Det blev til et lille års tid inden for murene og altid med skudsikker vest, når vi kom udenfor. Jeg havde arbejdet sammen med KV i Irak, så det var ikke svært at være special adviser to HoM, the Head of Mission, en fin titel for stikirenddrengen for Commander Vittrup.
Hjemme igen begyndte skriveriet af biografien om Viggo Kampmann. Det blev afbrudt af to år fra 2012-2014 som EU-diplomat i Bosnien med kontor i Brcko og med opgaven at give de lokale et perspektiv på EU-medlemskab, hvis forsoning og samarbejde kunne komme i gang. Opgaven omfattede også Srebrenica, hvor udsoningen stadig har vanskelige kår.
Kampmann-biografien udkom i august 2016 og siden er der stille og roligt holdt foredrag over hele landet og skrevet på biografien om Fredy, som kom på gaden 12. marts 2020.
Hvad har jeg taget med fra de mange forskelligartede opgaver til arbejdet med politiske biografier? Jeg holder af den politiske analyse både som journalist og som embedsmand. Og jeg har igennem hele det professionelle liv forsøgt at fastholde den grundregel, at jeg ikke skriver noget, jeg ikke selv forstår. Hvis jeg ikke forstår det, så forstår læserne det heller ikke. Jeg ved ikke, om det altid er lykkedes, men vær overbevist om, at forsøget også er gjort på alle siderne i Fredy, og at det måske også er forklaringen på, at det ikke gik så hurtigt som håbet og ventet.
Jeg kommer gerne alle steder i Danmark og fortæller om bogens temaer og til et honorar så alle kan være med. Alle oplæg kan skræddersyes, så det kan blive noget særligt i de fleste kredse.
Klik på bogens indholdsfortegnelse og se hvor langt omkring vi kommer i Frederiks tid fra 1843 til 1912.
- Kronprins i krig 1864 og arbejdet på genforening.
- Kræmmerpolitik, parlamentarisme og Systemskiftet 1901.
- Slaget på Fælleden, kongefamilien og opgøret med socialdemokraterne 1872.
- Kong Frederik og P.A. Alberti.
- Kære Tyskland og tæt på Dannarks undergang – efter 1864.
- Danmarkshistoriens helte og landsforræderiet 1863.
- Skandinavismen -levende og død.
- Kronprins, konge, tro og det evige liv.
Skriv til kontakt@fredy.dk eller udfyld formularen herunder.
Debat
En bog kan altid blive bedre, dog er det ikke enhver lille opstramning, der skal med i en eventuelt 2. udgave, hvis der bliver brug for det. Men har du synspunkter på bogen, som kan være til nytte for andre, så skriv til kontakt@fredy.dk
Det er forfatteren, der bestemt beslutter, hvad der lægges ud på hjemmesiden,
men det er et løfte, at alle får et svar.
Rettelser
Det er sjældent, der udkommer en bog på 500 sider uden at der er fejl, som ikke er fanget i korrekturen eller den slags fejl, som grundigheden alligevel ikke fanger. De vil blive noteret her, i det omfang de er kendt.
Min norske kollega Tor Bomann-Larsen har gjort opmærksom på nogle af den slags ærgerlige fejl, som kun den meget kyndige opfanger, men følgende skal med:
- Side 43: Storfyrstinne Alexandra var ikke Nikolaj I’s barnebarn, men hans datter.
- Side 268: Prins Carl av Sverige var ikke nest yngst, men nummer tre i brødre flokken.
- Side 274: Thyra var ikke yngste, men nest yngste datter. Dessuten omtaler du statsminister Michelsen et sted som høyremann. Han var venstremann, men også i Norge gjennomgikk dette partiet mange politiske endringer, så det er kanskje greiest bare å kalle ham skipsreder (altså likevel høyremann).
Fotos
Billederne herunder kan alle benyttes frit
